Kreativitet er ikke så langhåret som mig.

Klogt valg! Kreativitet har lidt en mystisk aura over sig. Det er sådan noget, der pludselig kommer ud af det blå. Og man ved ikke helt, hvad det er, før det er der.

Sådan føles kreativitet. Men der findes også en ret simpel opskrift:

Kombiner to ting, der ikke umiddelbart har noget tilfælles, på en ny måde, der giver mening.

Det er bestemt ikke nemt. I know. Men det gør det lidt mere overskueligt at være kreativ, hvis du ser det på den her måde. Og samtidig er det lettere for dig at gennemskue om noget rent faktisk er kreativt. Eller om det bare er et trick med spejle.

Et godt eksempel er et opslag, jeg engang skrev om "5 uhyggelige monstre i dit LinkedIn-opslag".

I opslaget kombinerer jeg to ting (monstre og dårlig kommunikation) på en måde, der giver mening. Havde jeg i stedet kombineret håndklæder med dårlig kommunikation, så giver det ikke så meget mening. Og er derfor ikke kreativt.

Det giver helt sikkert intuitivt mening for dig.

Din Creativity Challenge


Vælg en af dine passioner uden for dit professionelle virke. Det behøver ikke være en aktiv passion. Det kan godt være noget, du engang var vildt passioneret med, men som alder og forpligtelser har udfaset fra dit liv.

Kombiner så et element fra din passion med en vigtig pointe indenfor dit fagområde. 

Og skriv om det i et LinkedIn-opslag, så din læser får en ny vinkel på dit fagområde. Og en ny vinkel på dig som person.

Det er din Creativity Challenge.

Lyder det for svært? Så skulle du måske ikke ha' klikket på GOD MODE! ;-)

Sæt i gang.