Ægte networking er naturligt for alle.


Spændende valg! Når det kommer til storytelling og kreativitet har jeg altid følt mig hjemme. Men når det kommer til networking er jeg som en trold til et elverbryllup. Jeg aner ikke, hvor jeg skal starte. Eller hvornår jeg skal slutte. Hvorfor jeg egentlig gør det. Og hvad det grundlæggende formål er.

Så det var mit udgangspunkt, da jeg i 2022 for første gang i midt dengang 38 år lange liv nysgerrigt begyndte at undersøge, hvad networking rent faktisk er.

Og jeg fandt hurtigt ud af, at det handler om, du er dig selv. Og at du opsøger de personer, du oprigtigt godt kan lide. Uden at have en specifik bagtanke. Andet end: "Hey. Du kan lide X. Det kan jeg også. Skal vi snakke lidt om det?"

Groft sagt. For på den måde opbygger du ægte relationer. Du ved. Ligesom med dine venner. Og hvis du på et tidspunkt har brug for hjælp, så vil det føles helt naturligt at række ud. Og hvis de rækker ud til dig, vil det føles som om, de værdsætter dig. Og det er jo faktisk også det, de gør.

Måske ser du networking som noget mere transaktionelt. Noget for noget-agtigt. Det vil jeg vildt gerne udfordre dig på. For jeg tror, det er en ødelæggende tilgang. Hvor du springer hen til et materialistisk mål på bekostning af det egentligt mål: At du bliver klogere på, hvem du er, og hvad du kan bidrage med til fællesskabet (eller netværket).


Din Network Challenge


Find 3 aktive personer på LinkedIn du ikke er connected med, men som du synes er seje. Skriv en kommentar til ét af deres opslag. Hvor du kommer med dine holdninger, erfaringer eller viden til det opslaget handler om. Du skal tilføje oprigtig værdi til opslaget. En sjov og kærlig betragtning er også værdi.

Hvis de svarer på din kommentar kan du anmode om at connecte. Hvis det føles rigtigt. Det er det Tonny Mikkelsen kærligt kalder "Kommenter-connect"-finten.

Derefter skal du skrive til 3 af dine gamle forbindelser, som du havde en god connection med, men som du ikke har holdt kontakten med på grund af... life. Du ved godt, hvem de er. Ja, ham. Jeps, hende.

Spørg dem bare, hvordan det går. Helt. Uden. Bagtanke. Tro mig. Det er magisk.

Når du har gjort det har du helt sikkert fået noget inspiraton til et opslag. Den kommentar du skrev kunne måske godt klare at blive udfoldet. Den der udveksling, du havde med Frida tilbage fra studietiden. Kunne det ikke godt blive til et lille opslag?

Skriv så det opslag.

Det er din Challenge.

Sæt i gang.

Ja, du bliver nok ikke færdig med din challenge i dag. Så du kan eventuelt bogmærke den her side, så du kan vende tilbage og trykke på den grønne knap, når du er færdig. Og har du brug for opmuntring undervejs, så skriv da for pokker til mig på LinkedIn!